Vælg den rette højskole

Er du færdig med folkeskolen, har du lige færdiggjort din ungdomsuddannelse eller vil du gerne bare prøve noget helt nyt? Så er et højskoleophold en rigtig god idé. En højskole er for alle, og der er ingen eksaminer eller adgangskrav. Det er en kostskole, hvor du bor og bliver undervist i det, du godt kan lide. Et højskoleophold kan f.eks. bruges til at forberede dig på din uddannelse eller gøre dig klogere på, hvilken vej du skal vælge efter dit højskoleophold. Derudover får du skabt nogle helt specielle venskaber i og med I bor sammen på skolen. Det vil altså være en tid, som du vil takke dig selv for resten af dit liv. Men når du først har besluttet, at du skal på højskole, så er der kun tilbage at finde ud af, hvilken det skal være. 

Vælg efter interesse 

På en højstole er hele meningen at blive klogere på dig selv og din fremtid, og ikke mindst at nyde din tid der. Derfor skal du, når du vælger skole, vælge efter interesse. Vælg ikke hvad dine venner vælger, eller hvad dine forældre siger, du bør vælge. Vælg den skole, som passer allerbedst til dine interesserer. Der er virkelig mange muligheder, for der ligger højskoler spredt udover hele Danmark. Der findes alt fra rytmiske højskoler til designhøjskoler, så der burde være noget for enhver smag. Hvis du er mere til at være aktiv og bevæge dig, så vælg en idrætshøjskole. På en højskole er det dine interesser, som er i fokus. Dvs. at hvis du vælger en højskole med idræt, så får du også masser af idræt. Vælger du f.eks. ISI Idrætshøjskole, så kan du vælge mellem både håndbold, fodbold, fitness og ernæring, golf og volleyball. Derudover kan du også vælge en linje som fodboldtræner eller håndboldtræner. Til sidst har de også aktive rejser, som giver rig mulighed for at være aktiv sammen med andre. 

Besøg skolen inden du vælger den 

Når du skal undersøge hvilken skole, som kunne være noget for dig, så har du muligvis siddet hjemmet og undersøgt alternativerne på nettet. Dog er indtrykket ikke altid det samme på nettet som i virkeligheden. Så når du først har besluttet hvilken skole, som du synes virker interessant, så hør dem ad, om du ikke må komme ud og se skolen. Hvis du besøger skolen, så vil du hurtigt kunne mærke, om skolen er noget for dig eller ej. Du skal trods alt bo der i et langt stykke tid, og derfor er det vigtigt, at du føler dig så meget hjemme som muligt. Ved et besøg på skolen vil du også kunne få mulighed for at hilse på nogle af lærerne, hvilket også kan være en indikator for, om du skal vælge skolen eller ej. Føles det rigtigt i maven, så er det nok også det rette. Hvis ikke, så mist ikke håbet. Der er ingen skam i at besøge nogle forskellige skoler før du vælger den endelige.