Sådan holder du fliserne i haven rene

Alger, ukrudt, skidt, snavs og pletter er ubudne gæster i de fleste haver og særligt på fliserne. Det ser desværre ikke så pænt og nydeligt ud, så derfor må man huske at gøre en indsats, hvis terrassen skal holde sig flot i mange år. At holde hus og have kan virke som en uendelig kamp, men med disse tips herunder kan du læse, hvordan du kan rengøre havefliserne nemt og effektivt.
Står terrassen alligevel ikke til at redde, så er det måske en god idé at starte forfra og lægge en ny. Du kan her læse mere om billige belægningsten.

5 tips til rengøring af havefliser

  1. Rens terrassen med tryk eller ren armkraft.
    Du kan vælge at rense fliserne med en højtryksrenser, der kan spule pletterne væk. Gør du dette, så husk at vandstrålen højst må have en vinkel på 30°, da vandet ellers vil skulle fugesandet mellem fliserne væk.
    Du kan også gå den mere miljøvenlige vej og bruge godt, gammeldags knofedt. Det kræver en mere jævnligt rengøring, hvor du med vand og kost kan fjerne det værste på belægningsstenene.
  2. Forebryg med fugesand.

Det er vigtigt at fugerne mellem fliserne er fyldt op med sand, da det kan forebygge, at der vokser ukrudt på din terrasse. Hvis ikke fugerne er fyldte, så er der større mulighed for, at ukrudtsfrø kan samle sig i fordybningerne og spirer. Der findes også specielle former for sand, der er ukrudtshæmmende.

  1. Brug sand til at slibe.

Vil du rense fliserne yderligere, så kan du strø noget sand ud over fliserne og bruge en kost til dermed at slibe overfladen. Det er effektivt og kan gøres over flere omgange alt efter behov. På denne måde kan du også få fugerne fyldt op med frisk sand.

  1. Brug algefjerner.
    Hvis du virkelig vil algerne til livs, så kan du vælge at bruge en algefjerner, der både dræber den eksisterende vækst og samtidig vil forebygge nye dannelser. Dog skal man være opmærksom på, at nogle typer algerens har en del kemi i sig, som man skal være forsigtig med, når man benytter sig af det.
  2. Besværlige pletter.

Der kan også komme andre pletter på fliserne som ikke lige er til at få af, men hvor andre mere specifikke midler må tages i brug. Et tyggegummi, der har sat sig fast, kan for eksempel fjernes med lidt rensebenzin, oliepletter kan vaskes med motorrens og tør maling kan skrubbes af med sand og en flad sten, der ikke laver ridser.

En terrasse, der kan holde

Selvom fliser er slidstærke og generelt ikke kræver meget vedligehold, så er det stadig vigtigt ikke at forsømme dem fuldkomment. Hvis belægningsstenene på terrassen skal kunne holde i lang tid, så er det vigtigt at pleje og rense dem jævnligt. På denne måde får man også et flot og brugbart udeområde på længere sigt, hvor man rent faktisk har lyst til at opholde sig.