Skab minder for livet: Fra instagram til fotokalender

Vi bliver mere og mere digitaliseret, og mange af os lægger vores oplevelser og ferieminder på nettet, så andre kan få et indblik i, hvad man har oplevet. Vi tager typisk vores billeder med telefonen eller tablet, hvor vi nemt og hurtigt kan uploade til Instagram eller andre sociale medier. Det er en smart måde at gemme sine billeder på, og herigennem kan man få et samlet overblik over de sidste mange års minder.

En ting er digitale minder, noget andet er minder i fysisk form, som for eksempel en fotobog eller fotokalender. Ikke nok er det en fin måde at dekorere sit hjem på i kontoret eller køkkenet, men det er også en oplagt gaveidé, til én man holder af. Det kan være nogle søde feriebilleder af børnene, der leger på stranden, ved poolen eller rider på en kamel. Det handler i bund og grund om at sammensætte de billeder, der er rare at kigge tilbage på og mindes.

Udvælgelsen af billeder

Instagram er et mekka af skønne billeder og minder, og det kan være en stor opgave at sidde og udvælge de billeder, som man gerne vil have i sin kalender. Start derfor i god tid, sæt rigeligt med tid af til det og bryg en god kop kaffe, som du kan nyde, imens du kigger alle dine billeder igennem.

Der kan være flere overvejelser i spil, når man skal lave en fotokalender eller fotobog. Størrelsen har en stor betydning på samme vis som temaet. Er der tale om en fotobog, er det en god idé at overveje, hvad bogen skal fortælle. Er der for eksempel tale om et feriealbum eller en bog om børnenes barndom og opvækst, skal man også overveje, hvor meget de forskellige billeder skal dominere i forhold til størrelsen. Når det kommer til valg af tema, kan det være en sjov idé at skabe en fotokalender, hvor billederne bærer præg af hver måneds årstid. Om sommeren kan du udvælge feriebilleder, om efteråret kan det være billeder, hvor man er i skoven eller plukker kastanjer osv.

Kunne du tænke dig at lave din egen fotokalender, kan du se mere på denne side.

Skriv et svar